VIGTIGT

Der bliver ikke oprettet nye kropskontrol kurser før i januar 2017. Er du meget interesseret i et kropskontrol kursus, så kontakt instruktør mugge.pinner@mail.dk og hold øje med hjemmesiden.

KROPS KONTROL KURSUS JANUAR – FEBRUAR 2016:

KROPS KONTROL KURSUS JANUAR – FEBRUAR:

Hundefolk er bevidst om at hunden skal holdes i god form. Mange familiehunde, inkl. en del agility, rally og dogdancing hunde, har dog kun lidt fornemmelse af deres bagpart og alle fire poter. Hunde bør (som mennesker) være smidige og have god krops stabilitet. Ældre hunde bør vedligeholde muskler & bindevæv. Unge hunde har godt af at lære forskelligt underlag. God krops kontrol påvirker ikke kun hundens fysik, men også dens psyke. Det giver selvtillid og sjov træning styrker samværet mellem hund og fører.

Der er de seneste år kommet flere kurser om krops (Core) træning. De udbydes af hundemassører, hunde fysioterapeuter, dyrlæger og hundetrænere (som har taget kurser og har kendskab til området). HKL afholdt vinter 2014-15-16 en del kurser i krops kontrol. Kurserne blev hurtigt fyldt og var en stor succes. Vi håber derfor også den kommende vinter i perioden januar-februar 2017 at kunne tilbyde to krops træning kursus: Et 6 tirsdage aftener samt et onsdage formiddage.

Indhold:

På krops kontrol kurserne laves øvelser som styrker hundens krops bevidsthed, øger smidighed og stabilitet. Der indgår øvelser til opvarmning, træning på vippebrædder, på lave og høje balance puder, trampolin, luftmadras og oppustelige bolde. Hunden går over kavaletties, laver lidt tricks og 4 pote øvelser. (Se billede album herom på HKLs Facebook fra kurset afholdt i 2014, 2015 og vinter 2016).

Deltagere:

Krops kontrol kurserne er for alle raske hunde, uanset alder. Hvalpe skal dog have gennemført hvalpehold. For alle deltagere gælder, at hunden ikke må have sygdomme, som kræver fysioterapi. Har hunden små skavanker som betyder, der skal tages hensyn, vil det blive afklaret ved 1. træning.

Såfremt HKL starter nye krops træning kurser til vinter håber vi nemlig igen det lykkes at få hunde-fysioterapeut Helle Hoffmann (formand for hunde massører) til at komme 1. trænings aften for kurserne. Helle har på de forgående kurser gennemgået hundene kropsligt og vurderet evt. hensyn.

Tid, sted, pris og tilmelding:

Såfremt HKL får mulighed for den kommende vinter (januar-februar 2017) at lave krops træning kurser, vil der nok blive udbudt to kurser. Et kropskontrol kursus 6 tirsdage aftener: d. 10.1, 17.1, 24.1, 31.1, 7.2 og 14.2 Hver gang kl. 18.30 -19.30.. Et tilsvarende kursus onsdag (primært for deltagerne fra RAT) kl. 9.30 – 11.00. og datoerne bliver der d.11.1, 18.1, 25.1, 1.2, 8.2 og 15.2.

 

Kurserne kan kun gennemføres hvis HKL stadig har vores hal med lys og gulvtæppe, da krops træning skal foregå indendørs. (Hallen ligger bag den gule gård ved siden af vores udendørs areal på Kongevejen i Sorgenfri (skråt overfor indgangen til Frilandsmuseet).

Tilmelding åbner i december, er efter først til mølle og er bindende. Der bliver plads til 6 hunde tirsdage og 9 hunde onsdage. Prisen for kurset bliver 750 kr. Der må forventes lidt hjemmearbejde og anskaffelse af enkelte trænings remedier.

Har du lyst til at lave et anderledes sjovt kursus med din hund denne kommende vinter, så hold øje med HKLs webside, HKLs facebook gruppe eller send mail til instruktøren mugge.pinner@mail.dk