KONTAKT
Du kan skrive til instruktørerne på:
hkl.hvalpe@gmail.com

VIGTIGT: Skriv i emne, hvilket hold din mail drejer sig om.


HVALPEN SKAL VÆRE OTTE UGER
Du og din hvalp er velkomne hos os, når den er fyldt otte uger, og har fået sin første vaccination.
 
 Instruktøreren hjælper den unge elev på vej
Lydighed - hvalpe 1
Når du begynder på et hvalpekursus hos os, vil vi give dig og din hvalp redskaber og gode ideer til, hvordan I kommer bedst fra start sammen, og lærer at forstå hinanden. Selve kurset strækker sig over cirka tre måneder med to gange teori-aftener (uden hund) og mindst otte gange praksis på træningspladsen. Hvalpene bliver delt i store og små racer, så ingen bliver 'løbet over ende'.
  
Vi træner:
Miljøtræning – lyde, trafik, trapper m.m. i bymæssig bebyggelse og i naturen.
Socialisering – god og sund omgang med fremmede hunde og mennesker. Indkald og håndteringsøvelser – hvalpen lærer at komme, at sidde, at stå og at ligge roligt.
Lederskabs- og kontaktøvelser – ejeren får ideer til daglig træning som flokfører.
Lineføring – hvalpen motiveres til at følge sin ejer i løs line.
Søgeproces – hvalpens interesse for at bruge næsen til at søge udvikles på en sjov og spændende måde.
Hvalpekurset bliver afsluttet med en hvalpeprøve sidste træningsgang. Prøven bliver sammensat af holdets trænere, hvor I bliver testet i de færdigheder i har lært gennem hele kursuset.

Lydighed - hvalpe 2
Her kan deltage, når din hvalp er 6-12 måneder.
Vi fortsætter, hvor vi slap på Hvalpe 1 - det vil sige at grundøvelserne som ja/nej, sit, dæk, stå og indkald nu trænes med flere udfordringer. Sværhedsgraden stiger og der stilles nu flere krav til hund og fører.

FORSKELLIGE TRÆNINGSMULIGHEDER
Vi begynder også stille og roligt, at introducere hunde (og førere) for hvad man kan træne, når hunden bliver stor (over 12 måneder). Det være sig agility, rally-lydighed, apportering, spor- søg og lidt øvet lydighed.

Hvalpen kan kun koncentrere sig i kort tid
Træningsteknikkerne finpudses og førerne kan nu komme med specielle ønsker til træningen. Det er dog stadig vigtigt at huske, at vi har med hvalpe at gøre. En hvalp kan ikke koncentrere sig om træning i mere end fem minutter ad gangen, så stil IKKE for høje krav til din hvalp.

Afsluttes med prøve
Hvalpe 2 afsluttes som hvalpe 1 med en prøve i det tillærte i løbet af sæsonen. Prøven bliver sammensat af holdets trænere.
 
 
 
 

 


 

 

 

 

 

 


FOTOALBUM

TRÆNINGSTIDER

INTRUKTØRER

TRÆNINGSPLADS