
KRAV TIL DIN HUND
For at komme på Rally-begynder holdet, skal din hund være over 12 måneder. Den skal kunne gå pænt i snor på førers venstre side. Den skal kunne udføre sit, dæk og stå-kommandoerne. Dette gælder også, når hunden er i uvante omgivelser.
KONTAKT:
Du kan skrive til instruktørerne på:
hkl.rally@gmail.com
VIGTIGT: Skriv i emne, hvilket hold din mail drejer sig om.
|

Rally-o er en blanding af lydighed og agility, men den er knap så disiplinær som lydighed, og knap så vild som agility.
EN SJOV SPORT, HVIS DU ER KØRT TRÆT I LYDIGHED
Rally-O er en sjov sport, især nok for dem, der er kørt lidt sur i lydighed. I denne sport, er det tilladt at agere og snakke med hunden igennem hele banen. Hund og fører gennemfører i deres eget tempo en bane med bestemte øvelser (10-20 styk afhængig af niveauet).
DET ER TILLADT AT ROSE OG OPMUNTRE
Der er ubegrænset kommunikation mellem hund og fører, det vil sige, at det er tilladt at rose, tale, opmuntre og klappe i hænderne eller på låret, mens banen udføres. Føreren må dog ikke berøre hunden eller give godbidder på banen og linen må på intet tidspunkt blive stram.
FØRER OG HUND SKAL HAVE DET SJOVT
Der lægges vægt på samarbejdet mellem hund og fører og det skal være tydeligt, at hund og fører har det sjovt og godt. Det er ikke tilladt, at komme med højlydte eller truende kommandoer eller udvise skræmmende adfærd. Der kræves ikke en perfekt 'plads'-position - hunden skal bare være indenfor en halv meter fra førerens venstre side. Skævsidning på op til 45 grader, er også tilladt.
DU KAN GÅ TIL PRØVE, HVIS DU ØNSKER DET
Hvis man ønsker at gå til prøve, skal hunden dog være fyldt et år. For at bestå en prøve, skal man have mindst 70 point ud af 100 mulige. For at rykke en klasse (et niveau) op, skal man have bestået en prøve tre gange med mindst to forskellige dommere.
Instruktører: Jytte Valeur og Erik Martinussen - begynder og Jytte Valeur - rally øvede/konkurrence.
|
FOTOALBUM
TRÆNINGSTIDER
INTRUKTØRER
TRÆNINGSPLADS
|
|